Wordpress hjemmeside til Kom-Bi

Oversigt

I forbindelse med vores 2. semester eksamensprojekt tog vi kontakt til Kom-Bi, en lokal biograf i Hornslet, med det formål at designe og udvikle en ny hjemmeside. Projektet blev gennemført i Figma og WordPress og omfattede både det visuelle design og den tekniske implementering.

Min rolle

I projektet har jeg haft ansvaret for at udvikle Kom-Bi's hjemmeside ved hjælp af figma i den grundlæggende fase og derefter elementor i wordpress.

Tidslinje

maj 2025 - juni 2025 (2 måneder)

Intro til problemet

Vi valgte at arbejde med Kom-Bi, fordi deres hjemmeside var forældet og ikke kunne konkurrere med omkringliggende biografers digitale platforme. Målet var at modernisere Kom-Bis digitale identitet uden at gå på kompromis med biografens traditionelle værdier. Kom-Bi har eksisteret siden 1951 og har været under gradvis modernisering siden 1988. Det har dog været uden en tilsvarende digital udvikling, hvilket dannede grundlaget for vores projekt.

Grundlæggende fase

I den indledende fase påbegyndte vi UX-processen i Figma ved at udarbejde low-fidelity prototyper, som dannede grundlaget for strukturen i vores WordPress-løsning. Derudover udviklede vi et userflow, for at få indblik i den ønskede brugerrejse der skulle udvikles i wordpress.

Udvikling af det visuelle

Med grundlaget på plads begyndte vi arbejdet med UI. Vi udviklede en styletiles med typografi, farver og CTA-knapper for at sikre et ensartet design. Derudover designede vi de UI-komponenter, der skulle fremgå på siden. Dog blev alle ikke brugt, af dem der fremgår på billedet herunder.

Det færdige produkt (Hjemmesiden)

Herunder ses eksempler fra den færdige hjemmeside. Vores mål har været at skabe et minimalistisk og intuitivt design med fokus på en enkel og brugervenlig brugerrejse. Dette fik vi opnået gennem:

– En klar og enkel navigation
– Visuel konsistens på tværs af komponenter og sider
– Gode kontrastforhold og fokus på tilgængelighed

Resultatet var en løsning, der guider brugeren effektivt og ubesværet gennem hjemmesiden.
Indstillinger -> Kvalitet -> 1080p for bedste kvalitet.

Indsigter fra projektet

Gennem projektet fik jeg en langt bedre forståelse for, hvad det vil sige at designe med brugeren i fokus. Jeg blev også klogere på hele processen bag at udvikle en hjemmeside, lige fra de første overvejelser om struktur og indhold til selve arbejdet i WordPress, som på det tidspunkt var forholdsvis nyt for mig.

Samarbejdet med Kom-Bi har virkelig hjulpet mig, og siden da har jeg fået mere og mere forståelse for, hvordan designprocessen hænger sammen gennem hvert nyt projekt.

Kontakt mig

Har du spørgsmål? Smid en besked min vej - så snakkes vi ved!

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.